Jeg er uddannet og certificeret indenfor Neroaffektiv psykoterapi. Udover mit virke som terapeut, arbejder jeg som klasselærer på en skole. Derudover er jeg udøvende musiker og spiller i bandet www.Gasoline.dk. Musikken er med til at give mig en legende dimission i mit liv, som jeg sætter stor pris på!

Jeg er gift. Min mand og jeg havde begge børn inden vores ægteskab, hvilket gør at jeg kender til udfordringerne og glæderne ved en sammensat familie – både personligt og professionelt.

Min indgang til terapi kom ud fra et ønske om at ændre nogle omstændigheder i mit liv, en søgen efter at forstå mig selv og mine mønstre- samt hvad de kom af. Sammen med min terapeut begyndte jeg at forstå og mærke, hvad der var på spil i mig, og oplevede, at det var muligt at ændre det, der var svært. Jeg blev bedre til at mærke mig selv, til at sige til og fra og jeg oplevede også, at jeg kunne møde mennesker, og blev mødt, på en mere kærlig og autentisk måde. Dette gjorde, at jeg stod meget stærkere i mit liv. Med denne forandring fik jeg en faglig interesse for faget, og begyndte at uddanne mig.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut forening og følger alle de etiske regler – læs her https://psykoterapeutforeningen.dk/politik-og-presse. Jeg går jævnligt i supervision, da det, for mig, er en måde at holde mig ”vågen” i faget på!